Allan Sander – Ny Sales Manager i JESMORE

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre Allan Sander er startet som Sales Manager i JESMORE. Allan bliver med hans erfaring og netværk en central spiller i teamet, som skal opdrive og gennemføre projekter både i Danmark og internationalt.

Allan kommer med årtiers salgserfaring, og er et kendt ansigt inden for maskinbyggerbranchen. Den sidste årrække har Allan haft en ledende salgsrolle inden for den grafiske industri og derfor er hans navn internationalt kendt og respekteret i denne branche.

”Hos JESMORE kommer Allan med en kæmpe pose erfaring og et stort netværk, som skal booste vores klare målsætning om at blive større og bedre på maskinbygger-siden. Vi kender Allan og ved hans navn er lig med kundeorienterede, værdiskabende løsninger, samt kreativitet når det kommer til løsninger på kundernes problemstillinger. Dermed deler han allerede vores værdigrundlag, hvilket er et stærkt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde og succes for virksomheden” siger CEO Morten Støhs

For Allan betyder stillingen hos JESMORE en mulighed for at udvikle sig endnu mere, samtidig med at der bygges på en solid base af erfaring. Han fremhæver især fleksibiliteten i hele virksomhedens set-up og tilføjer:

”JESMORE er en spændende virksomhed i kraftig vækst. Der er 100% fokus på kundens behov og alle arbejder benhårdt på at levere kvalitet fra øverste hylde. Det brændende ønske om at skabe værdi for kunden og forme sig efter kundernes behov, booster kreativiteten i hele virksomheden og skaber et fantastisk udgangspunkt for at bygge maskiner og lange, gode relationer til kunder i hele verden.”

Som Sales Manager bliver Allans primære opgave at opdrive nye projekter, men også at varetage forespørgsler fra eksisterende kunder. Alt sammen understøttet af en stærk intern Engineering afdeling og in-house fremstilling og montage.

Allan Sander
MBA, BSc. Mech. Eng.
Sales Manager